Højby nyt - Torsdag 5/8-2004

Søndagsåbent med Rama Sjan
Når Højby Biblioteksbutik den 5 september igen slår døreene op for søndagsbetjening,sker det traditionen tro med et underholdende arrangement for hele familien. Vi får besøg af den lokale Rama Sjan som vil gøgle for os udenfor,hvis vejret tillader det, og ellers indenfor. vi starter kl. 14 og forestillingen vare en god halv time. Se mere på klovnens hjemmeside.
 
Lokalavisen Sydvestvendsyssel - Onsdag 17/7-2002

Trylleri på Rimmensgaard Camping
Campister lader sig ikke slå ud af vind og vejr. Det så man da klovnen Rama Sjan, optrådte med trylleri og gøgl på Rimmensgaard Camping i lørdags.

De mange børn så betaget på på klovnen, mens han slugte både fakler og sabler og viste en masse andre tryllenumre. Tilsyneladende lod hverken artist eller tilskuerne sig distrahere af den stadig tiltagende regn.

- Det kan man ligeså godt vænne sig til, hvis man vil på ferie i Danmark, lød det fra flere af tilskuerne.

Klovnen Rama Sjan, som hedder Johnny Jes Røldal når han ikke er klovn, startede med at optræde da han var 17 år, nu er han 52, så det var bestemt en rutineret klovn, der besøgte campingpladsen.

- Det er for børnenes skyld at jeg optræder, siger Johnny Jes Røldal og fortsætter, - det er altid en fornøjelse, når der er mange børn med til forestillingerne. Det er også derfor jeg tager rundt til børnehaver og andre institutioner. Johnny Jes Røldal bor i Odense og arbejder til dagligt med psykisk syge. I øjeblikket er han på ferie i det nordjyske, hvor det er sjette gang han gæster Rimmensgaard Camping - og det lyder bestemt ikke til det bliver den sidste.